top of page

Lejebetingelser

I det følgende fremgår gældende lejebetingelser ved leje af alle former for materiel og service, i det følgende blot kaldet materiel, gennem Festudlejning Sjælland.

 

  1. Det påhviler lejer at kontrollere, om ordrebekræftelsen er i overensstemmelse med det ønskede.

  2. Der er først tale om en aftale mellem Festudlejning Sjælland og lejer, når lejer har modtaget ordrebekræftelse/faktura.

  3. Betaling sker i to rater. Ved indgåelse af en lejeaftale betales 1. rate som udgør 70 % af det samlede beløb der fremgår af ordrebekræftelsen. Beløbet skal være Festudlejning Sjælland  i hænde senest 3 dage efter ordrebekræftelsen er modtaget.

  4. Ved aflysning senere end 10 dage (10. dag inklusiv) før den planlagte levering, tilbagebetales 1. rate ikke.

  5. 2. rate som udgør de resterende 30 %, betales senest dagen inden dato for levering af ordren. Fremgår betalingen ikke af netbanken på datoen for levering, udleveres det ønskede materiel jf. ordrebekræftelsen ikke. Ved aflysning senere end 5 dage (5. dag inklusiv) før den planlagte levering, faktureres det fulde beløb til omgående betaling.

  6. Ved indgåelse af en lejeaftaler, betaler lejer – udover 1.rate som fremgår af ordrebekræftelsen, et depositum på 1.500 kr. Depositummet bruges til at dække udgifter til eventuelle skader på det lejede materiel, manglende rengøring af det lejede materiel, bortkomst af det lejede materiel mm., mens det lejede materiel har været i lejers varetægt. Depositummet dækker også i det tilfælde, at Festudlejning Sjælland måtte få forøgede udgifter/transport pga. lejers misligholdelse af materiellet. I det tilfælde at depositummets størrelse ikke er tilstrækkeligt til at dække skader på eller bortkomst af materiel, tilbagebetales depositummet ikke, og lejer faktureres yderligere omkostninger. Depositummet tilbagebetales til lejer senest 7 dage efter, at det lejede materiel er afhentet af Festudlejning Sjælland, såfremt det lejede materiel har samme stand, som da lejer fik det leveret. Bemærk – materiellet gennemgås først når det er ankommet retur til Festudlejning Sjælland, hvorfor materiellets stand ikke nødvendigvis er accepteret ved afhentning på leveringsadressen. Ved bookinger mindre end 2.000 kr. betales depositum på 500 kr., samt der faktureres det fulde beløb til omgående betaling ved ordre. Ved booking af slush-ice maskine, fadølsanlæg eller popcornmaskine alene, betales depositum på 1.500 kr. ved ordre, samt der faktureres det fulde beløb til omgående betaling ved ordre.

  7. Ved leje af telte og gulve forudsætter den opgivne pris på ordrebekræftelsen, at lejer stiller med minimum to personer til at hjælpe ved både levering og afhentning. Det er et krav, at de personer der tiltænkes at skulle hjælpe, er i stand til dette.

  8. Lejer skal være fyldt 18 år ved datoen for bestilling.

  9. Leje af materiel er frit leveret indenfor en radius af 50 km fra Festudlejning Sjælland. For levering udenfor 50 km aftales pris særskilt.

  10. Når lejer har modtaget materiellet, overgår det fulde ansvar for materiellet til lejer. Lejer kan tjekke hos eget forsikringsselskab, hvordan lejer er forsikret i tilfælde af skade eller bortkomst på Festudlejning Sjællands materiel i lejeperioden.

  11. Det påhviler lejer at kontrollere det leverede materiel for fejl og mangler. Lejer skal omgående og inden materiellet tages i brug, kontakte Festudlejning Sjælland i det tilfælde, at der opdages fejl og mangler. Lejer skal sende fremsende e-mail til info@festudlejning-sjaelland.dk med billeder af manglen. Modtager Festudlejning Sjælland ingen henvendelse omkring mangler inden materiellet er taget i brug, betragtes materiellet som fejlfrit ved levering. Lejer hæfter herefter for alle skader på materiellet.

  12. En lejeperiode gælder i tre dage, fra levering til afhentning. Fx levering fredag til afhentning søndag, begge dage inklusiv i tre dages lejeperiode. Herefter påregnes ny lejeperiode. Ved andet behov aftales individuelt med Festudlejning Sjælland.

  13. Service skal være rengjort af lejer ved afhentning. Såfremt det er nødvendigt, at Festudlejning Sjælland skal rengøre service, lysestager mm. efter afhentning, herunder dog ikke duge og servietter, tillægges fakturering på 100 kr. 

  14. Ved leje af gulv, er det lejers eget ansvar, at gulvet kan udlægges på et plant underlag.

  15. Andet materiel end telte og flagstænger med spyd, må ikke opbevares eller efterlades udendørs.

  16. Når teltet ikke anvendes, skal det efterlades lukket. Ligeledes skal teltet holdes lukket ved kraftigt blæsevejr.

  17. Lejer må ikke benytte klæbende materiale på materiellet til fastgørelse af oppyntning mm.

  18. Der må ikke anvendes grill o.l. indenfor eller i nærheden af teltene.

  19. Duge og servietter tåler ikke høj varme. Duge og servietter leveres uden at være strøget. Vask efter brug er inklusive i prisen. 

  20. Lejer har selv ansvaret for at der er plads til det materiel der bestilles.

  21. Lejer har selv ansvaret for at beregne størrelse på telt samt det nødvendige antal af borde, stole, service mm.

bottom of page